Endnu engang forkæler Sabine, som har bloggen  www.seasonswithsabine.com os men en lækker opskrift til hygge med børnene, nu hvor juledagene er lige på trapperne.

Rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul 🙂

Mange kærlige hilsner
Natasja og Tina

Rensdyr med Knæk i ! 

Det pusler lidt på kvisten… Kan du høre det? Overalt ligger der spor af kanel og chokolade. Og krummer. Masser af krummer. Nissen har været på spil i køkkenet og hvis der er ét dyr som nissen kan lide… Ja, altså udover frække mus ved navn Fister – så er det rensdyr! Har han også lavet ét til jer?

Glædelig jul!
Knus  Sabine

Sådan laver du 15-20 sprøde rensdyr…

Det skal du bruge:

Til knækbrød

  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl havregryn
  • 3 ½ dl hvedemel
  • 1 ¼ dl rapsolie
  • 3 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 ½ tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver

Til pynt

  • 100g mørk chokolade
  • Saltkringler
  • Røde chokoladeknapper
  • Sukkerøjne

Sådan gør du:  

Det er supernemt at lave knækbrød—måske er det derfor nissen er så vild med det? Der er i hvert fald god tid til at lave mange portioner, selv i den travle julemåned.

Begynd med at forvarme din ovn til 165 grader varmluft.

Find en skål frem. Kom alle dine tørre ingredienser i skålen, og bland dem godt sammen. Tilføj nu olie og vand, og rør til du opnår en ensartet masse. Det var det! Ren magi, hvad?

Læg et stykke bagepapir på en bageplade. Her skal du smøre din knækbrødsmasse godt ud, så den er ligeligt fordelt over hele bagepapiret.

Og nu til det vigtige! Du skal præge dine knækbrød inden de kommer i ovnen. Herunder er der tegnet en skabelon. Præger du dine knækbrød efter den, får du fine trekanter, som du kan pynte.

Når knækbrødsdejen er smurt ud og præget, sætter du den i ovnen i ca. 1 time, eller indtil dine knækbrød er gyldne og lækre.

Lad dine knækbrød køle af på en bagerist og find dine pynteting frem!

Smelt chokoladen, enten over vandbad eller i 30 sekunders intervaller, i mikroovnen. Smør chokoladen udover hver enkelt knækbrødstrekant og pynt med saltkringler, sukkerøjne og chokoladeknapper.

Så er dine rensdyr klar til madpakken, efterskolesnacks—eller hygge til en adventssøndag.

God fornøjelse!

Pssst… Har du endnu ikke bestilt vores juelamdsbrev, så kan du stadig nå det…

TJEK DET UD LIGE HER!

Din Kurv